Om mig

Om mig

_MG_8058red3
_MG_8059_red3

Ordvæver med æstetisk falkeblik

Med en kandidat i sprogvidenskab kombineret med en bachelor i lingvistik og retorik har jeg en solid faglig viden om sprogbrug, interaktion og kommunikation.

Som forfatter, redaktør og oversætter producerer jeg tekster, der er målgruppetilpasset og grammatisk korrekte. Teksterne taler altid modtagerens sprog. Det betyder, at jeg skaber et produkt, der fremstår klart og præcist, så budskabet kommer helt ind under huden på modtageren.

Inden i mig bor en kreativ sjæl.
Jeg er en stor 
strikkenørd, der samtidig godt kan lide at tegne og  generelt formulere mig i et visuelt sprog
Det bliver ofte illustreret via mine stærke holdninger til billedkomposition og farvesammensætning.

Mine visuelle evner fremviser jeg på Instagram, hvor jeg deler billeder af stilleben, strik, planter og natur.

Jeg har startet en podcast med garn som omdrejningspunktet.
I hvert afsnit får jeg en interessant snak med ny gæst, der fortæller sin egen unikke garnhistorie

Podcasten hedder Fuld af Uld og kan findes i din foretrukne podcastapp.

Som visuelt orienteret kommunikator trives jeg allerbedst i spændingsfeltet mellem skriftlig og visuel kommunikation.

Med min stærke faglige baggrund inden for lingvistik og retorik har jeg værktøjet i orden til at kunne producere relevante, korrekte og effektfulde tekster.

Samtidig har jeg et stærkt visuelt falkeblik, der evner at få farver, komposition og vinkler til gå op i en højere enhed, hvilket formidler budskabet på en måde, der skaber interesse og engagement.

Det betyder, at jeg i arbejdet med at kombinere det sproglige og det visuelle kan skabe en stærk synergi, der taler til flere af modtagerens sanser, hvilket på sigt har en øget effekt og udvikler større resultater.

Tekstproduktion | Kommunikation | Formidling | Social media |
Visuel identitet og udtryk | Visuel kommunikation  | Content creation  | PR  | Fotografering 

Korrektur | Tekstredigering | Billedredigering | Podcast